URBANblog
15
jan

Om Colitisramt

   Skrevet af: colitisramt   i Ikke kategoriseret

Jeg er en 33-årig kvinde, gift og bosiddende på Færøerne.
Lider på 7.ende år af Colitis Ulcerosa i konstant udbrud.
Jeg er 168 cm høj og vejer 52 kg. Det er nok i underkanten i forhold til BMI.

13 kommentarer

 1 

Hejsa

Jeg kunne se i din ‘dagbog’ du gerne ville i kontakt med CU ramte. Jeg er 25 og lever på 2. år med både CU og irriteret tyktarm og er pt i undersøgelse for Crohns, snupper hele moloviten :)

Når jeg er i gang med at undersøger mulighed for diæt, har hørt om SCD diæt, men kan ikke rigtig finde noget andet end det handler om ingen sukker, gluten og mælkeprodukter og ingen ris, pasta kartofler mm. Men jeg kom på din side, så fandt nogle helt fantastiske opskrifter, glæder mig til at komme i gang med at kokkerere :)

Hilsen Karla

6. maj, 2011 kl. 10:23
colitisramt
 2 

Juhuuu!!!

Altså ikke over at du tager hele paletten!
Men at nogen har fundet min blog og kunnet bruge den! :-D Jeg har været lidt i tvivl om jeg skulle fortsætte, fordi jeg ville meget gerne også kunne kommunikere med andre, evt. dele erfaringer og oplysninger.
Men der har ikke været så meget respons.

Så at du rent faktisk kan bruge siden, er jeg rigtig glad for!

Prøv endelig det med diæt!
Medicin og operation er lappeløsninger, diæt vil måske kunne hjælpe permanent.
Jeg ved ikke om jeg bliver helbredt - men ligegyldigt er det. For jeg kan mærke at diæten hjælper mig SÅ meget, så jeg er faktisk parat til at leve på diæt resten af mit liv, hvis det er det der gør at jeg i øvrigt kan have et godt liv!

Du må MEGET gerne skrive hvis du finder på eller finder gode opskrifter, så blogger jeg dem her på siden, til glæde for andre.

God weekend!

6. maj, 2011 kl. 19:27
Peter
 3 

Hejsa.
Hvem er jeg? Mand, 28 år, Officer i Forsvaret og fik konstateret CU for 3 år siden.
Først en stor ros til bloggen, fantastisk at se at du aktivt gør noget for at komme sygdommen til livs - foruden behandling med medicin. Jeg har selv haft store problemer med at få sygdommen til at holde sig i ro, i en periode tabte jeg 12 kg på 5 uger, knap så sjovt. Jeg forsøgte at finde ud af om kosten kunne have indflydelse på CU, men min daværende læge kunne ikke sige noget - google var vejen frem i stedet.
Jeg fandt ud af at stenalderkost kunne virke forebyggende (den ligner også SCD-diæten meget). Derfor startede jeg i januar 2011 med at leve efter stenalderkosten principper. KÆMPE succes! Det fede ved stenalderkosten er, at det er meget udbredt i f.eks. USA under navnet, Paleo Diet. Derfor findes der også kogebøger, f.eks. The Paleo Diet Cookbook, samt meget andet godt på nettet.

Erfaringer jeg har gjort mig:
- Det er en dårlig idé at spise for store mængder nødder, hold lige lidt igen.
- Jeg behøver ikke spise organiske og økologiske produkter, for at kosten har en positiv effekt.
- Træning! En aktiv livsstil med både styrketræning og løb har, for mig, en positiv effekt.
- Spis ikke for store mængder rå grøntsager, det presser systemet lidt for meget.

Jeg håber at du får styr på sygdommen, så du ikke skal kæmpe en daglig kamp mod din egen krop - som jeg selv gjorde i en periode.

Så lige et par links:
 everydaypaleo.com
 mypaleokitchen.com

Begge indeholder bla. opskrifter.

Hvis jeg kan bidrage med noget mere eller evt. dele nogen erfaringer, så gør jeg gerne det. Nu har jeg i hvert fald meldt mig under fanerne.

Venlig hilsen Peter
- Stenalderkost/paleo diet er nem at følge.

9. maj, 2011 kl. 15:32
Poul Kristensen
 4 

DU MÅ IKKE STOPPE MED DENNE BLOG.;-)
jeg er en mand på 38 og bor i silkeborg jeg har haft colitis i næsten to år nu og har prøvet alt det midicin der er på markedet og det virker kun midlertidig på mig Jeg er lige staret med diæten og jeg syndes det er svært at komme i gang for der er så meget at man ikke kan tåle det er jo helt vildt alt det tilsætningsstoffer der er i vores mad.Men det er jo bare at tage sig sammen og komme i gang. Jeg har lige prøvet gullerodskagen den smager jo fantastisk. :-)mit strøste problem med diæten er hvad skal jeg have med som madpakke i stedet for rugbrød jeg er håndværker og har brug for mange kulhydarter i løbet af dagen. er der nogen der har nogle ideer.
mvh poul

9. maj, 2011 kl. 19:56
Didda
 5 

Hej.

Jeg står overfor at skulle starte på denne diæt. Jeg lider ikke af tarmproblemer (i hvert fald ikke hvad jeg ved af :-) men til gengæld har jeg alle de symptomer på dårligt fungerende hjerne, som du beskriver. Glemson, kan ikke lære længere, træt osv osv. Jeg har fået diagnosen ADHD for to år siden, og har besluttet at forsøge mig med denne diæt. ADHD og autisme er i fam. med hinanden (har jeg ladet mig fortælle) og denne diæt har en positiv indflydelse på autisme.

Jeg ville bare høre dig om du startede med introduktionsdiæten? Eller kastede du dig bare ud i at spise tilladt mad?

Jeg har ikke så meget overskud, så det har været svært for mig at komme i gang, da jeg har troet at jeg skulle lave gelérand med frugtsaft og husblas, koge kylingesuppe osv osv.

Tager du noget supplement til diæten, såsom vitaminer eller andet? Laver du din egen youghurt eller har du fundet en mejeri produceret tilladt youghurt.

Og er du føroyingur, eller er du “bare” gift med en? Jeg er selv færing…

Kh Didda

8. juni, 2011 kl. 07:55
colitisramt
 6 

Hej Didda. (Søster?)

Jeg har RIGTIG mange steder læst at psykiske lidelser, mange gange har en direkte eller indirekte start i mave-tarm problemer.
Derfor tror jeg også det kan forklare hvorfor så mange med skizofroni, autisme, ADHD og mange andre ting, oplever væsentlige forbedringer, når de udelukker stivelse/gluten og mælk af kosten.

Så hvad enten der er en sammenhæng eller ikke - hvis man kan mærke diæten virker, så synes jeg bare man skal klø på med det!
Lige meget om læger, familie eller venner er skeptiske.
Man må altså lære at LYTTE til sin egen krop!

Mht. til mig selv, startede jeg ikke med introduktionsdiæten.
Jeg havde simpelthen ikke overskud, fordi jeg var så syg da jeg startede.
Men jeg har faktisk kraftigt overvejet at gøre det snart, ligesom ’starte forfra’ med diæten.
Der har været alt for meget snyderi for mit vedkommende den sidste måned, og det kan jeg mærke!
Smerter, manglende energi, hudproblemer og meget andet blusser lige så langsomt op igen!

Så jeg kan godt følge dig i at det er svært at komme i gang! Man er som regel kørt temmelig langt ned med psyke og krop når man starter på denne diæt.
Jeg tror det vigtigste er at blive ved og ikke lade sig slå ud af de gange hvor man ’snyder’ fordi man bare er for træt eller elendig.

Supplementer.
Ja, jeg tager en del!
Bl.a b-vitamin, D-vitamin (fordi jeg bor på Færøerne hvor vi ikke får ret meget sol og varme), c-vitamin, calcium (det skal man bruge for at kunne optage c-vitamin og hvis ikke man spiser MANGE mandler eller grønne grøntsager, kan man som kvinde let komme til at mangle).
Desuden prøver jeg at bruge ingefær, hvidløg og gurkemeje i madlavningen, da de er naturligt betændelseshæmmende.

Jeg er svensk/dansker, gift med en mand der er opvokset på Færøerne. :-)

Vh. Colitisramt

15. juni, 2011 kl. 12:40
Cille
 7 

Hejsa,
Jeg vil også gerne bakke op om at du bibeholder bloggen. Jeg har CU og haft det i 4 år. Jeg er i første priode af forsøget med denne diæt og håber at kunne søge inspiration herinde.

Et lille spørgsmål. Hvis I ikke orker det hjemmelavede youghurt er der så ikke noget man kan købe? Hvad får I ellers til morgenmad?

24. juni, 2011 kl. 18:25
colitisramt
 8 

Hej Cille.

Man kan ikke købe produkter der hedder ‘laktosefri’ indenfor mælk og yoghurt og den slags. Producenterne tilsætter blot enzymet lactrase, som gør at 95-98 % af laktosen forsvinder, men altså ikke det hele.

Til gengæld findes der nogle naturligt laktosefri oste, det er dem der er nævnt som ‘lovlige’ oste i diætbogen.

Om morgenen får vi altid æggekage eller omelet, med en masse grøntsager og bacon i. Det kan holde os mætte helt til frokost. :-)

26. juni, 2011 kl. 19:11
didda
 9 

Hej igen.
Sidder her ved computeren kl 06 og har ikke sovet siden kl 03.30 :-( en del af at leve med ADHD. Jeg har ellers sovet rigtig godt i et stykke tid mens jeg har været på scd, men jeg ved ikke om det er noget, jeg har spist. Jeg må lige kigge i min dagbog og sammenligne med perioden, da jeg ikke sov sidst.

Nå men, hvorom alting er. Jeg havde faktisk ikke set at du havde svaret på mit spørgsmål, og det er sjovt at du overvejer at “starte forfra” med diæten. Det gør jeg nemlig også. Nu kan jeg ikke huske om jeg har nævnt GAPS diet for dig? Jeg er ved at læse bogen på engelsk, da den ikke findes på dansk endnu. Den er bygget på scd, men der står meget mere teori. Jeg overvejer at starte med den, når mit liv bliver mere overskueligt igen. Læs: Når manden starter på arbejde efter sommerferien og børnene starter i børnehave/skole :-)

GAPS diæten indeholder også mange kosttilskud, såsom torskelever olie, fordøjelsesenzymer, probiotiske bakterier og andet. Det er MEGET spændende at læse og høre Dr. Natasha Campell Mcbride, som forfatteren hedder. Jeg har aldrig interesseret mig for kost og fordøjelse, men nu er det min godnatlæsning :-)

21. juli, 2011 kl. 03:58
colitisramt
 10 

Hejsa.

Jeg kunne godt tænke mg at høre mere om den GAPS diæt!
Hvis du har tid/overskud en dag, så kunne du måske i korte træk beskrive hvad man skal spise på den diæt.

Jeg tror nemlig ikke jeg har overskud til at læse noget på engelsk lige i øjeblikket.

Jeg synes det er meget spændende som folk tager hånd om sit eget liv, og beslutter at ens velvære ikke afhænger af en læges udtalelse om at der ikke er noget at gøre.

Venligst, Colitisramt

22. september, 2011 kl. 08:44
Cobbe
 11 

Hej,

Jeg er en ung mand på 24 som har haft CU i 4-5 år nu. Har prøvet stort set alt medicin, hvor det eneste jeg kunne tåle var prednisolon - eller det vil sige det har været det eneste der havde tålelige bivirkninger. Nu har jeg så fået konstateret primær skleroserende kolangit, og har ledt længe efter ligestillede. Jeg synes det har været svært at få brugbar info fra hospitalet, og sætter virkelig pris på denne blog. Keep up the good work. Er sikker på der er flere der følger med end du regner med, og mange der kan bruge din blog positivt.

Mvh
Cobbe

28. oktober, 2011 kl. 14:26
Mette
 12 

Jeg har også kronisk tarmbetændelse. Dog ikke CU, men Crohns sygdom. I kan læse om Chrohns sygdom på http://www.sundhedslex.dk/crohns-sygdom.htm

29. februar, 2012 kl. 08:29
susanne
 13 

Hej på bloggen
Jeg er en kvinde på 46 og har CU på 5. år. Jeg også meget på kostens/livets indvirken på sygdommen. Har konstateret at mere end 1-2 kopper kaffe er skidt, rå grøntsager og søde sager kan virke irriterende. Ingen tvivl om at vi kan gøre en forskel i vores levevis. Det er lidt trist at vi alle mødes af læger med en holdning der siger det modsatte…. Godt med et forum hvor man kan dele erfaringer og ideer. Super godt initiativ!!! Tak for det - håber den bliver en stor succes. Jeg er meldt ind i collitis-/crohn foreningen og vil, hvis det bliver muligt, anbefale dem at reklamere lidt for denne blog:-) Er blevet inspireret til at forsøge mig med diæten.
Mvh Susanne

4. marts, 2012 kl. 15:40

Skriv en kommentar

Navn (*)
E-mail (offentliggøres ikke) (*)
URI
Kommentar