Så er jeg en blog-klovn!

Jeg har altså lidt svært ved at finde ud af det. Det gør bland andet at jeg pludselig opdager at der er nogen der har skrevet en kommentar til mig .. for laaang tid siden!

Nogle gange får jeg en mail når der er en ny kommentar, andre gange gør jeg ikke.

SÅ… Hvis jeg ikke reagerer, er det ikke fordi jeg ikke VIL. Enten har jeg for travlt, eller også har jeg simpelthen ikke opdaget kommentaren.

Alle der har lyst er meget velkomne til at kontakte mig direkte på:  mor231256 at gmail.com

Mails ser jeg altid, men der er dog ikke garanti for at jeg har mulighed for at svare med det samme.

(en anden ting jeg ikke kan finde ud af… Om det bare er på min computer ved jeg ikke, men den vil ikke vise “snabel-a”, der står bare “at”. Jeg håber at I kan finde ud af, at der hvor der i mail adressen står “at” der skal være et “snabel-a”.)

Jeg fik denne kommentar fra Helle der også lider af CU, og jeg synes at jeg vil lægge hendes erfaring her på forsiden af bloggen, så at I alle (der er syge) kan få noget inspiration!

Here it comes:

Nu har der været stille så længe her på bloggen, at de fleste nok er overbeviste om min bortgang!

Men nej, jeg lever, og for lige at bruge en klichee, i bedste velgående!

“Sommeren” (host, host) her på Færøerne, byder på nogenlunde vejr. Det resulterer i mange aktiviter = minimal blogtid.

Men nu, ombord på den nordatlantiske sejljolle, nydes den sidste luns “ferie” og der er tid til at følge lidt op på de sidste måneders aktiviteter.

Og jeg har en glædelig nyhed!

Altså glædelig for mig…

Jeg er ENDELIG, finally, äntligen blevet glad for diæten! 8 måneder senere og jeg er nogenlunde over det punkt hvor diæten var en fyføjdahvorerdetbaretrælsdethele!

De sidste 8 måneder har budt på endeløse indre dialoger om at ‘jeg kan ligeså godt holde op’, ‘jeg kan alligevel ikke klare det’, ‘nej hvor jeg bare savner BRØD OG MÆLKEPRODUKTER!!’.

Indrømmet, jeg har syntes det var SÅ hårdt og jeg har haft SÅ ondt af mig selv. Parret med at jeg ikke just elsker at stå i et køkken, så har fiaskoen stået på spring.

(Og med meget, meget små bogstaver, kan det også nævnes at jeg har en rygrad som udblødt regnorm…)

Okay, så nu er vi ude i tårevædet succes . . hvad kom DEN lige af???

Succes!

Intet mindre. Succes med diæten. På trods af utallige større eller mindre ‘hovsa jeg spiste vidst noget forbudt’, så får jeg det hele tiden bedre!

Jeg er ikke helbredt, langt fra, men hver eneste uge kan jeg konkludere fremskridt og ingen tilbageskridt.

Det er intet mindre end fantastisk for en knold som mig, hvis bedste ven de sidste mange år har været toilettet!

Kan I høre det, klapsalverne, hurra-råbene??

Ok, bare rolig, jeg skal nok lade være med at skrive en bog om min succes historie!

Eller måske, men kun hvis jeg får en HEL masse penge….

Og må være anonym….

Og får en bil som ikke brænder vandpumpen af… (Farvel TC, I loved you truly!)

Nå, tilbage til socialkontoret!

Til alle jer der gerne vil prøve diæten af, så kan min 8-måneders konklusion bare være: JUST DO IT! (Det lyder bekendt..?)

Og selv om du falder i, en, to, mange gange, så hul i det!!!!

Det må IKKE være det der får dig til at stoppe. Med mindre du er psykopat god til at styre dig selv, så VIL der være hovsa’er.

Bare klø på, gør det bedre med det næste måltid.

Der bliver mindre og mindre af de gange hvor du falder i.

Og ikke mindst, som tiden går, bliver man bedre og bedre til at tilberede god mad, så man ikke føler man er til kaninernes årlige salatfest.

Jeg vil lægge hovedet i blod og prøve at få blogget nogle af de lækre nam-nam ting jeg har fået at spise de sidste par måneder.

AND AGAIN .. Har DU lavet noget lækkert SCD mad, som du gerne vil dele med os andre, så skriv en mail til mig, og jeg vil lægge det op på bloggen.

Du kan skrive på  mor231256 at gmail.com

Og er du ny på bloggen, så gå tilbage til starten af den. Her vil du blive klogere på Colitis Ulcerosa og SCD diæt.

Diæten er IKKE min bedste ven i øjeblikket! Solen skinner og overalt ser jeg folk der spiser IS! Lækker, lækker softice, eller en gammeldaws vaffel med alt det forbudte, eller, eller…

Øv!

Nå, men det må så bare være en motivator for at HOLDE FAST i diæten. For så er det måske mig, om halvandet år, der går med den softice? Og som ikke bagefter kaster op og har de frygteligste mavesmerter..

Hvor mange dage er der tilbage…?

587…

Nå, det er jo ikke meget.. Eller..

Nå ja, der gik da lige en dag eller to inden jeg fik opdateret bloggen her .. (host host)

Nu vil jeg ikke kede jer med kedelige detaljer fra mit kedelige liv - den korte version er bare: Her har været travlt!

Hvad så med diæten? Jo, jo, den forfølger mig stadig! Jeg klør på, men må også sande at stress og for lidt tid, gør det meget svært at følge diæten uden at miste modet en gang i mellem. Som skrevet tidligere, har jeg også været faldet i nogle gange, fordi det hele bare har været for surt og stresset og chokoladebaren lå og råbte til mig. (Det gjorde den!!! Jeg sværger! Den krængede selv indpakningspapiret af og sagde - Jeg SKAL spises!)

Når altså chokoladebarer nu er sådan nogle insisterende bæster, er der kun en løsning - de skal IKKE indenfor i hjemmet!

Med mindre man har mere rygrad end undertegnede.. Det er nok heller ikke svært..

Pjat til side, så er en af mine konklusioner mht. til diæten (Konklusion 1:), at jeg IKKE må have forbudte fødevarer i hjemmet. Det er bare for fristende på en dårlig dag.

Konklusion 2: Diætmad er ikke noget man køber i supermarkedet og varmer i mikroen, ergo, man skal bruge TID! Vi har alle den samme mængde tid, som vi bruger på forskelligt. Jeg finder IKKE den store fornøjelse ved at svede i køkkenet! Sorry, min mor gav mig ikke lige det der køkken-gen!  Ikke desto mindre, MÅ der bruges mere tid, hvis man skal have noget ordentlig at spise. Og tro mig, du holder ikke længe på diæten, hvis ikke også du får noget lækkert at spise.  Så hvis du ikke lige i ovenstående kunne gennemskue HVAD konklusion to egentlig var, så er det fordi den først kommer her:

Du vil skulle bruge mere tid end du plejer (hvis du normalt brugte så lidt tid i køkkenet som muligt) på madlavning, og for at det ikke skal blive en stressfaktor i sig selv, så er en ugentlig madplan (som Poul også foreslog i en kommentar) en VIRKELIG, VIRKELIG god ide! Så det må jeg til at få gjort! På et tidspunkt vil jeg prøve at blogge hvordan sådan en ugeplan kan se ud.  Hvis der sidder nogen der ude, med gode idéer til morgenmad/frokost/aftensmad/dessert, så skriv endelig! Bloggen her er til for alle med adfærdsvanskelige maver! Eller jer med smilende maver, men som har gode ideér!

En konklusion 3, har at gøre med at lave MEGET mad. Når du nu alligevel SKAL strippe et halv tons rodfrugter, så lav da bare et tons! Så du kan lave mad til to eller tre dage! Jeg ææææælsker min store suppegryde, som er formidabel, når man skal lave en kæmpe skude gryderet. Lav en ordentlig rumpefuld og frys ned til en regnvejsdag. Eller en tågedag, eller en blæsedag .. eller hvad det nu er for en dag der gør dig trist og uoplagt til kokkerering.

Ja, du kan jo godt se at jeg ikke har opfundet den dybe tallerken - men disse tre helt grundlæggende konklusioner, er rent faktisk temmelig grundlæggende for mig, for at få det til at fungere.

Der er også andre udfordringer i hverdagen - f.eks., når du ikke er hjemme. F.eks. på arbejde eller i byen.

Handler det bare om en madpakke, ja så skal man nok der kunne finde en løsning.

Sværere kan det være når man er inviteret ud. Her handler det om, at man på forhånd har forberedt sig på hvordan man tackler situationen. Jeg vælger selv at sige til folk at jeg er på diæt, det skal de ikke få stress over, hvis bare der er lidt kød og grøntsager, så skal jeg nok klare mig. De fleste tager det pænt og vil gerne tage hensyn, det er jo skønt for en svagspiser som mig! Mange spørger om ikke de kan få en liste over det jeg ikke kan tåle … Jeg plejer at sige at det er nemmere at sige hvad jeg MÅ få. Dog er jeg ved at udarbejde en total forbudt-liste, (hvis nogen er interesseret, så vil den være i et almindelig word-dokument) til dem der seriøst gerne vil tage hensyn.

Når jeg er færdig med listen, vil jeg sige til og så kan jer der er interesserede få den.

Der er også en 4. konklusion - hvad gør man når den ‘lille sult’ indfinder sig. Altså når man er lidt lækkersulten. Konklusionen er den, at det VIL man blive, og så må man have noget lovligt ’slik’. Den arbejder jeg på, jeg er nemlig bare ikke et frugt menneske. Jeg kan godt spise frugt, men det slukker ikke min sukkertrang. Hvis nogen der ude har gode idéer til noget sødt, som kan laves på forhånd og opbevares så man har det til når trangen melder sig - SÅ SIG TIL!!!!! Jo du gør!

Og til sidst, inden du har hele alfabetet på kinden, fordi du er faldet i søvn af kedsomhed: Det ER værd at holde fast i diæten! Jeg har det så meget bedre (og dem der er tæt på mig, har det også meget bedre ;-)) når jeg følger den!!

Det første års tid er det normalt at man får tilbagefald i sygdommen, selv om man følger diæten slavisk. Husk at du har en invaliderende og alvorlig sygdom - det er ikke bare lige noget der forsvinder over et par måneder. Og så lyt for guds skyld når din mave taler til dig! (Ok, hvis du decideret hører stemmer, skal du måske liiiige forbi en psykolog også..) Nej, lyt til din mave, selvom en fødevare er ‘lovlig’ kan din mave godt være for sart over for den - så hold dig fra den indtil din mave har det bedre.

Og er du på diæten og er ved at miste modet - SÅ SKRIV!!!! Vi skal nok være nogen stykker der kan opmuntre til at holde fast.

Og så skriver jeg ikke mere.. Lige nu altså … Altså lige i DETTE blogindlæg .. I promise, nu er det slut… slut…

Det er ikke meget jeg har fået skrevet de sidste par uger..

Det har været en kombination af to ting, både det at der har været travlt, men også at jeg har oplevet tilbagegang med ‘helbredet’.

De sidste to uger, har jeg været temmelig meget tilbage til ‘normal’, altså smerter og udpræget træthed. Da jeg ikke har snydt mht. scd diæten, blev jeg noget bekymret! Men efter at have haft et øje på mad og symptomer, fandt jeg hurtig synderen… Honning! Selvom honning er tilladt i følge diæten, så er min mave åbenbart ikke klar til for store mængder endnu. :-/ Så hvor meget det end går mig imod, må jeg holde lidt igen, indtil maven er ‘klar’ til lige netop det sødestof.

Hvor træls det end har været at være ’tilbage’ i det gamle mønster, så har det dog været en kæmpe motivator til at blive ved med at kæmpe! For når guleroden først har dinglet der foran næsen på en, så VIL jeg bare igen have energi, være uden smerter og ikke være så konfus og umotiveret.

Desuden har det været en KÆMPE, KÆMPE opmuntring, at så mange venner viser interesse for diæten. Jeg har altså bare de bedste venner i verden!

Og selv om der ikke har været så meget overskud, har jeg dog fået prøvet nogle forskellige opskrifter af, dem kommer der mere om senere.

Så konklusion på uge 4 og 5: Der er snart gået halvanden måned, men jeg synes lige jeg er startet! Så mon ikke de 2 år snart er gået?

Tredje uge af diæten er gået! (Weeee, så er der kun 101 uger tilbage….)

Nå, men bortset fra spydigheden, så går det faktisk stadig fint.

Der er ikke revolutionerende nyt, hvilket også ville være utopi at forvente efter så kort tid.

Det øgede energi og -overskud niveau, er nok det mest markante stadig.

Der har været mave smerter og brug for Asacol i den forgangne uge. Det har dog samtidig været ‘rød’ uge, og det plejer altid voldsomt at forværre Colitis symptomerne.

Så indtil videre er jeg ikke bekymret.

Jeg vil stadig gerne i kontakt med flere der selv lider af Colitis, og også gerne nogen der følger eller har fulgt SCD-diæten.

Så kender du nogen der lider af Colitis, så må du meget gerne henvise til bloggen her.

Anden uge af diæten er overstået!

Det er gået forbløffende nemt, og jeg må ærligt sige jeg er overrasket!

Jeg har ikke nogen desperat trang efter brød, kager eller søde sager. Fordelen ved at vi før diæten kun spiste rugbrød og sjældent spiste kage eller slik, har nok gjort det meget nemmere for kroppen.

Manden er 90% solidarisk, forstået sådan at han spiser det samme som jeg, men tillader sig at ’snyde’ lidt. Og det er ham vel undt! Et stykke skerpikjøt er altså ikke meget uden rugbrød under. Og når der nu hænger et stort vædderlår i hjallen, så skal han da bestemt hygge sig med det.

Men det er rart at have en sparringspartner på ‘opskrift’ området, da jeg ikke selv er den store idemager.

At variere maden bliver nok min største udfordring, men, jeg har to år at lære det på!

Fysisk har jeg det godt. Der har stort set ikke været mave-smerter. Lidt har der været efter jeg har fået 100% ren juice. Min mave reagerer på det, som om der er sukker i, selvom  producenten på emballagen bedyrer der ikke er.

Jeg må nok bare holde mig fra det.

Jeg har haft mere energi, og nok det bedste: jeg har haft mere mentalt overskud, som en dyne der langsomt løftes fra hovedet.

Min mave har været oppustet, men jeg konsumerer også frugt og grøntsager i en hidtil uset mængde, det skal min mave vende sig til.

4 dage har jeg haft besøg af en veninde, og vi kom ikke i seng på den gode side af midnat. Det er uhørt, da jeg de sidste par år (på trods af at jeg er b-menneske) ikke har kunnet holde mig vågen efter kl. 22.00.

Oven i købet var vi kreative og nåede alt muligt.

Jeg ser lys for enden af tunnelen!

Selvfølgelig er der lang vej endnu, og jeg har også måtte tage min Asacol to gange i løbet af de sidste to uger. Men det vigtigste er at de små fremskridt, giver blod på tanden til at tage en uge mere, og mere og mere…

Ja, herfra starter så selve ‘dagbogen’ over mit diæt forsøg.

Mit håb er at der vil være nogle der kan finde inspiration på denne side, enten ved det jeg fortæller her, eller måske ved nogle af de kommentarer eller input andre kommer med.
Desuden er dette også en dagbog for min egen skyld, så jeg nemmere kan gå tilbage og se om jeg føler der har været fremskridt.

Lørdag aften d. 8, efter et lille ‘ekstrem-puls’ anfald fredag aften, tog manden skeen i den anden hånd, og sagde, NU starter vi den diæt!

Jeg var mildest talt ikke hooked på ideen. Jeg der elsker tærter, og langtidshævet brød, bagt på mit dejlige, økologiske mel, mælkedesserter, ost - ja i det hele taget MAD!

Men han gik i gang med at lave en dessert og og noget mad efter SCD diæten, og så var vi i gang. Søndag blev der snydt med en kartoffel og en øl, men siden da har jeg ikke snydt en eneste gang.

Mandag til torsdag har jeg haft de vildeste sukker-abstinenser, hovedpine og bare haft det SKIDT. Jeg følte mig hele tiden sulten! Torsdag blev jeg syg, ondt i halsen og nys og kløen i næsen og nu ligger jeg med en forkølelse.

Men siden fredag har jeg ikke haft sult-følelsen eller hovedpinen. Og her lørdag og søndag har jeg kunnet stå op med det samme vækkeuret ringede klokken 7.30. (Normalt starter det med at ringe klokken 7.30, og det bliver det ved med indtil klokken 9-10 stykker, hvor jeg endelig vågner ordentlig op af dvalen.)

Det kan sagtens være tilfældigt, det er alt for tidlig at konkludere på noget.

Ugen er gået med at eksperimentere lidt med SCD mad, det er jo helt nyt og jeg der hader at stå i et køkken i hverdagen, skal pludselig bruge mere energi på madlavning.

Det er dog gået nemmere end først antaget.

Det er blevet til kylling og laks, med ovnstegte rodfrugter, salat, avocado til aftensmaden.

Til frokost har vi lavet tunsalat, bestående af tun, hjemmelavet mayonnaise, purløg, hvidløg og lidt salt og peber. Til det salat, stykker af agurk, tomater, revet gulerod og æble.

Om morgenen har vi også fået æg, på forskellige måder, sammen med tun-salaten og grøntsager. Dertil te. Nogle dage tynd kaffe (med honning).

De første par dage hvor sukker (sult) trangen var stærk, fik vi en stor skål frugtsalat om aftenen, eller en æbledessert, med kanel og honning, eller smoothies.

Det kører jo alt sammen over den samme læst, men ideen er at vi hver uge prøver nogle nye opskrifter af, så vi ikke går døde i altid at få det samme.

Jeg har fundet en opskrift på hvordan man selv laver bacon, det vil jeg prøve ved lejlighed.

Så opsummeringen på første uge, er at det er gået bedre end forventet!

Den sværeste udfordring bliver når vi bliver inviteret ud…. den gruer jeg lidt for…