URBANblog

Arkiv for kategorien ‘Øvrigt’

7
mar

CCF Føroyar generalforsamling

   Skrevet af: colitisramt   i Diæt forløb, Introduktion, Øvrigt

Mens snestormen pisker mod ruderne, og ilden knitrer i brændeovnen, så er der tid til at reflektere over aðalfunden for lige præcis en uge siden.

For mig var det meget interessant, da det var første gang i 12 år, at jeg kunne tale ansigt til ansigt med andre Colitisramte! Blandt de fremmødte var der alt fra de ‘let’ ramte, dem der kun lejlighedsvis mærker sygedommen og så ellers har lange perioder uden udbrud - og så til den mand overfor mig, der var ramt af Chron fra mund til endetarm.

Der er ikke to mennesker, der på trods af ens diagnose, har en ens hverdag eller et ens sygdomsforløb.

Interessant for mig var det også at opdage, at de alle var der med en diagnose, og en fornuftig hverdag på grund af den medicin de tog.

Jeg var den enste der var der, der havde en fornuftig hverdag UDEN medicin. Siden jeg for et år siden startede på diæt, er jeg slet ikke afhængig af daglig at tage medicin.
Jeg har været i gennem mange forskellige typer medicin, men kunne ikke tåle dem pga. af bivirkninger, og til sidst endte jeg med Asacol, som er det jeg bedst kunne tåle. Så for mig har diæten gjort virkelig meget, både at jeg kan slippe dyr medicin, og at jeg kan leve uden udbrud af colitis.

Aðalfunden gjorde mig opmærksom på nogle forskellige ting, bland andet dette:

Diæt … det er noget med selvfornægtelse og at leve af råkost ikke??…
Jeg har slet ikke tænkt over at nogle sætter lighedstegn mellem diæt og en kanindiæt! UHA UHA UHA!!! Må jeg LIGE have lov at sømme den misfortåelse til pælen!! Med STORE søm!

Diæt er IKKE slankekur, og diæt er IKKE selvfornægtelse/askese. Diæt er en kostomlægning, målrettet mod en speciel lidelse, med formål at helbrede eller lette denne lidelse. SCD (Specifik Kulhydrat Diæt) er den diæt jeg følger, og den er målrettet Colitis Ulcerosa, Morbus Chron, Cystisk Fibrose, Cøliaki og kronisk diarre. Så det er ikke en religiøs eller spirituell diæt.

Og bare fordi man er på diæt, betyder det ikke at man ikke kan få lækker mad!
Her er både plads til røde bøffer, bearnaicesauce og et glas rødvin. Ja, rigtig nok må du undvære kartoflerne, men rodfrugter der bliver stegt i ovn med smør og krydderier, kan sagtens kompensere for det! Ja, jeg kan se at du rynker brynene og er skeptisk, og det er forståeligt. Men du kan ikke bare afskrive en diæt som kedelig, fordi det er ANDERLEDES end det du er vant til!
Jeg er selv et madsvin, jeg ÆÆÆÆLSKER god mad, og jeg er kræsen (altså på den gode måde). Jeg voksede op i troen om at Jensens Bøfhus var den bedste restaurant i verden (Pinligt!)… Så blev jeg gift og flyttede til storbyen, og så så jeg lyset (mad-lyset)! Halli-hallå hvor fandt jeg ud af at ordentlig tilberedte råvarer er en himmerige mundfuld!
Pludselig satte jeg nogle helt andre krav til de døde dyr jeg puttede i munden og ditto råkost! Og det var ikke ændret da jeg skulle på diæt - jeg NÆGTEDE at skulle have kedelig mad.

Nu skal det siges at jeg ikke er nogen super-kok, der er ingen skjult Jamie Oliwer i mig, så det HAR krævet en god portion opfindsomhed og hjernevriden at trylle med de tilladte råvarer. Men det er lykkedes over al forventning - og det er det jeg gerne vil formidle til andre der ønsker at prøve diæten af. Nemlig at det kan lade sig gøre at leve en dagligdag på diæt.

Jeg har efterhånden fået et lille netværk af mennesker der følger bloggen her, som kommer med mange gode tips, ideer og opskrifter. Jeg er frygtelig bagud med at få det lagt op på siden, men jeg gør det efterhånden som jeg har hul i kalenderen til det. JEG har jo ikke opfundet den dybe tallerken, jeg har blot villet skabe et forum, hvor ligesindede kan diskutere/inspireres til en lettere hverdag. Og jeg må sige at jeg er meget glad for alle jer der støtter op om det og giver mig lyst til at fortsætte med dette.

Færøerne er desværre meget hårdt ramt af Colitis/Chron (3 gange så mange tilfælde som vores nabolande), og hvis bare én heroppe kunne få det bedre ved at læse på denne blog, ville det være en stor glæde!

Jeg havde en bunke ting jeg ville have skrevet om, men som sædvanlig kan jeg ikke huske en bjælde af det. :-/ Getting old..

Det blev en masse bavl om ingenting - og dog - moralen må være, at man sagtens kan leve tarm-venligt, uden at leve kedeligt.

That’s the truth!!!

SCD diæt henvender sig til folk med Colitis Ulcerosa, Morbus Chron, Cøliaki (glutenintolerence) og Cystisk Fibrose

9
feb

“Ny blog”…agtig…

   Skrevet af: colitisramt   i Øvrigt

Nu er jeg jo så heldig at have en håndfuld søde og betænksomme (faktisk fantastiske) venner - en af disse har lavet en hjemmeside til mig, hvor hele min blog er flyttet over på!!

Hvor fantastisk er det lige?

Så - du skal glemme adressen på denne blog, og i stedet bruge: www.colitisramt.dk

Den er helt og aldeles spritny, så over det næste stykke tid vil jeg mekke lidt med den, og rette til med lidt billeder og farver og andet.

Husk - du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på:  mor231256 at gmail.com
Så får du besked når der er et nyt indlæg!

Og som sædvanlig kan jeg ikke få lov til at skrive et ’snabel-a’, så i e-mail adressen, hvor der står ‘at’, så er det altså det famøse snabel-a….

23
nov

NYHEDSBREV

   Skrevet af: colitisramt   i Øvrigt

Nu kan du tilmelde dig et nyhedsbrev, så får du automatisk en mail om at der er et nyt opslag på bloggen.

Så skal du ikke selv huske at tjekke siden, for at se om der er nyt.

Skriv til:  mor231256 at gmail.com

Bare skriv at du vil tilmeldes nyhedsbrevet…

Nemt, ik!?

16
jun

Strøtanker om bloggen.

   Skrevet af: colitisramt   i Øvrigt

Nu er jeg ikke født til at leve i den elektroniske verden, og kan dermed præstere adskillelige irritationsudbrud når jeg sidder ved computeren.

Da jeg nok ikke er den eneste der har det på den måde, kommer her lidt tips og tricks til jer der læser bloggen.

Ude til højre på bloggen, er der en ramme der hedder: KATEGORIER
Trykker du på en af kategorierne, vil du se alle de indlæg jeg har lavet om f.eks. desserter.
Så i stedet for at du skal sidde og kigge det hele igennem, kan du vælge den kategori du har brug for lige her og nu.

Når du er nået helt ned, nederst på siden, vil der mange gange være en lille rubrik nede til venstre hvor der står: Forrige indlæg.
Det er lige så simpelt som det lyder, du kommer bare til de ældre indlæg, indtil der ikke er flere indlæg på siden eller i kategorien.

Jer som læsere kan ikke skrive noget på min side, I kan kun kommentere til mine indlæg. Jeg skal først godkende jeres indlæg, så hvis I ikke kan se dem, er det nok fordi jeg ikke endnu har nået at læse og godkende dem. :-)

Hvis I har noget I gerne vil dele, så alle kan se det, f.eks. oplevelser, opskrifter eller andet, så kan I skrive til mig på  mor231256 at gmail.com
Så kan jeg lægge det op som et ‘post’ (indlæg) på bloggen, så alle får gavn af det.
Selvfølgelig må du lige gøre det HELT klart for mig om det er noget du vil dele offentligt eller ej.
Og da det er min blog, kan jeg jo suverænt bestemme hvad der kommer op på siden!!
Men så længe det er relevant, sobert og i tråd med bloggens formål, så skulle der ikke blive nogen censurering.

Så velkommen med jeres indlæg!

4
jun

Jeg vil gerne takke…

   Skrevet af: colitisramt   i Øvrigt

Først - og det synes jeg er meget vigtigt i blog-land - skal man huske at kreditere de mennesker hvis ideér eller opskrifter man blogger om.

Samvirke kører i øjeblikket en konkurrence, hvor man ønsker at kåre Danmarks Bedste madblogger.

 http://viskalspise.dk/madblogger

Dette synes jeg er en hyggelig ide!
Indtil at jeg opdager hvordan en af de madbloggere jeg selv har fulgt igennem længere tid, har trukket sig fra konkurrencen på grund af ‘mobning’ og bagvaskelse fra en anden madblogger! Jeg har ikke villet sætte mig ind i sagen (der er nok i denne verden at spilde sin tid på) men noget af striden går åbenbart på at ’stjæle’ hinandens opskrifter….

Hmmm.. Jeg vil nu nok vove at påstå, at hvis man vælger at blogge, så ligger det i kortene at det er offentligt og dermed kopierbart.
Nå, hul i det!!
Med denne ingentings-smøre, vil jeg bare sige: Jeg ønsker IKKE at tage æren for noget jeg ikke selv har opfundet.
Så sig ENDELIG TIL hvis jeg glemmer at kreditere dem hvis opskrifter jeg lægger ud her!! Jeg vil ikke op og hænge på blog-korset pga. en forglemmelse!

300x250_madblogger

12
maj

Ja ja, lidt tøs er man jo også…

   Skrevet af: colitisramt   i Øvrigt

nbsp;http://vintage-blog.dk

 http://vintage-kompagniet.dk

ur

24
jan

RSS feed

   Skrevet af: colitisramt   i Øvrigt

Til dem der er interesserede, så er bloggen nu tilmeldt rss-feeds, så du automatisk kan få besked når der er nye indlæg på siden.

Du trykker på dette symbol oppe i adressefeltet i browseren:

rss1