URBANblog

Arkiv for januar, 2011

30
jan

Kyllinge spyd med peanutbutter sauce

   Skrevet af: colitisramt   i Mad opskrifter, Tilbehør

En målsætning har været, at prøve en ny opskrift hver uge.

Jeg regner nemlig med at man godt kan blive træt af omelet og tunsalat efter et par uger…. Følelsen af at gro fjer og gæller kan nok blive anmasende efter et stykke tid!

Så!

Fredag aften stod på et miks af opskrifter fundet i bøger og på nettet, og groft manipuleret om til scd-diæt.

Det blev til marineret kyllingekød, stegt som spyd. Hertil peanutbutter sauce. Og ‘umoden mango salat’.

Opskrift kommer her, til 2 pers.:

Kyllingespyd og marinade:

2 kyllinge bryst fileter, der skæres i stykker af 3 x 3 cm. (cirka..)

Ca. 4-6 spsk. rapsolie

2 tsk. sambal oelek eller curry paste (hvis de er gluten/laktose/sukker/stivelses fri)

1 spsk. flydende honning

2-3 fed finthakket hvidløg

2 spsk. stødt koriander

1 spsk. stødt spidskommen

Rør marinaden sammen og plop kødet i. Lad det trække minimum 30 minutter, gerne i timevis!

Peanutbuttersauce:

1 stort løg

10-12 spsk. peanutbutter

7-8 lime blade (hvis de er tørret, fiskes de op inden servering)

1-4 spsk.  citronsaft

3-4 fed hvidløg

2 spsk. raps olie

4 tsk. stødt spidskommen

1-2 spsk. honning

1 stor dåse kokosmælk

1-2 tsk. sambal oelek eller curry paste

Evt. lidt vand

Hak løg og hvidløg, og steg i olie sammen med spidskommen og limeblade. (Hvis friske blade, skal disse fintsnittes). Steg et par minutter, og tilsæt derefter alle de øvrige ingredienser.

Rør godt, og jævnligt (brænder nemt på) og gør dette i en halv times tid.

Til sidt, når den er tyknet til en tyk sauce, smager du til efter smag og behag.

Dette giver en stor portion, der er rigeligt til 2-3 dage. Kold bliver saucen meget tyk, og kan med fordel bruges som dip til grøntsags stave.

Umoden mango salat:

En umoden mange smager som et surt æble, bare lige så du er advaret!

I umoden mango

1 appelsin

10-12 skiver røget mørbrad (eller luft tørret skinke der er ‘lovlig’)

Honning

Avocado olie

Skræl mango, og skær stenen ud. Skær frugt i skiver.

Arranger på tallerken, med appelsin i både.

Arranger skiver af mørbrad ovenpå, og dryp med olie og honning der er blandet sammen.

Strø evt. lidt salt ud over.

_jre2950

28
jan

Syltetøj, lavet med honning

   Skrevet af: colitisramt   i Tilbehør

Google - I love you!

Det er skønt at kunne finde alskens oplysninger på nettet.

Bl.a. fra en biavler side, fandt jeg måden at lave syltetøj med honning. Det var egentlig ikke nogen åbenbaring, det er ligesom at lave det med sukker.

Jeg har lavet solbær syltetøj, og blåbær syltetøj.

5oo g. bær

250-500 g. honning

Put begge dele i gryden, start med honning af den halve vægt af frugten. Bliver det ikke sødt nok, tilsættes mere honning under vejs.

Brug ikke for høj varme, da honning nemmere brænder på end sukker.

Jeg kogte mit syltetøj et par timer, når det kølner er så meget væde fordampet at syltetøjet er dejlig fast.

Selvsagt kan du kombinere frugt, og du kan bruge både frisk og frossen frugt af god kvalitet.

Smager dejligt til culotte steg, med hjemmelavet hollandaise sauce og ovnbagte rodfrugter.

_jre2891

Så ‘putrer’ syltetøjet!

24
jan

Uge 2 - 16. - 23. januar

   Skrevet af: colitisramt   i Diæt forløb

Anden uge af diæten er overstået!

Det er gået forbløffende nemt, og jeg må ærligt sige jeg er overrasket! :-)

Jeg har ikke nogen desperat trang efter brød, kager eller søde sager. Fordelen ved at vi før diæten kun spiste rugbrød og sjældent spiste kage eller slik, har nok gjort det meget nemmere for kroppen.

Manden er 90% solidarisk, forstået sådan at han spiser det samme som jeg, men tillader sig at ’snyde’ lidt. Og det er ham vel undt! Et stykke skerpikjøt er altså ikke meget uden rugbrød under. Og når der nu hænger et stort vædderlår i hjallen, så skal han da bestemt hygge sig med det.

Men det er rart at have en sparringspartner på ‘opskrift’ området, da jeg ikke selv er den store idemager.

At variere maden bliver nok min største udfordring, men, jeg har to år at lære det på!

Fysisk har jeg det godt. Der har stort set ikke været mave-smerter. Lidt har der været efter jeg har fået 100% ren juice. Min mave reagerer på det, som om der er sukker i, selvom  producenten på emballagen bedyrer der ikke er.

Jeg må nok bare holde mig fra det.

Jeg har haft mere energi, og nok det bedste: jeg har haft mere mentalt overskud, som en dyne der langsomt løftes fra hovedet.

Min mave har været oppustet, men jeg konsumerer også frugt og grøntsager i en hidtil uset mængde, det skal min mave vende sig til. ;-)

4 dage har jeg haft besøg af en veninde, og vi kom ikke i seng på den gode side af midnat. Det er uhørt, da jeg de sidste par år (på trods af at jeg er b-menneske) ikke har kunnet holde mig vågen efter kl. 22.00.

Oven i købet var vi kreative og nåede alt muligt.

Jeg ser lys for enden af tunnelen!

Selvfølgelig er der lang vej endnu, og jeg har også måtte tage min Asacol to gange i løbet af de sidste to uger. Men det vigtigste er at de små fremskridt, giver blod på tanden til at tage en uge mere, og mere og mere…

24
jan

RSS feed

   Skrevet af: colitisramt   i Øvrigt

Til dem der er interesserede, så er bloggen nu tilmeldt rss-feeds, så du automatisk kan få besked når der er nye indlæg på siden.

Du trykker på dette symbol oppe i adressefeltet i browseren:

rss1

19
jan

Pære-fennikel salat

   Skrevet af: colitisramt   i Tilbehør

Pære-fennikel salat

1-2 pærer

1/2 - 1 fennikel

Valnødder efter ønsket mængde

Honning, f.eks. akacie

Parmasan

Gør sådan her:

Skær pæren i skiver og kom i en skål.

Skær fennikel i skiver, og rist let på pande. Kom i skål.

Rist valnødderne på en varm, tør pande.

Vend dem herefter i honning og kom dem i salaten.

Garner med skiver af parmesan.

Velbekomme!

_jre2885

19
jan

Banan pandekager

   Skrevet af: colitisramt   i Desserter

Bananpandekager ca. 10-12 små ‘plättar’

1 æg

1 banan

Vaniliepulver (ikke vanilliesukker)

1 knivspids natron

Blend det hele sammen med en stavblender.

Steg som små 5-7 cm. store pandekager, eller på svensk: plättar, i smør.

Server med akacie honning.

TAK til Miriam for opskrift!

pandekager

17
jan

Tunfisk salat

   Skrevet af: colitisramt   i Mad opskrifter

I dåse tun i vand/olie

Hjemmelavet mayonnaise (du bestemmer selv mængde)

1/2 - 1 fed hvidløg

Salt/peber

Purløg

Det hele røres sammen, nemmere bliver det ikke! :-)

Det smager dejligt med revet emmentaler ovenpå.

Jeg spiser det nærmest morgen, middag og aften, fordi det mætter og er hurtigt at lave.

17
jan

Alternativ kyllinge-salat/wok-kylling

   Skrevet af: colitisramt   i Mad opskrifter

Kyllingkød, efter ønsket mængde

Til marinade:

Honning

Salt

Chili

Ingefær

Rød karrypasta, hvis den er fri for “forbudte” tilsætninger

Det øvrige:

Ærter

Salat

Rød peberfrugt

Champignon

Forårsløg eller porrer

Kyllingekødet marineres i de nævnte ingredienser, og står 1-2 timer. (kortere tid kan også gøre det!)

Svitses ved høj varme i ‘rigelige mængder’ olie (Citat Price, på nær det skulle være smør!!).

Når kødet er gennemstegt, tilsættes champignon, peberfrugt og løg/porre.

Svits stadig ved høj varme og bare lige et par minutter, så grøntsagerne ikke bliver bløde.

Tag af panden og vend ærter og salat i.

Spis og vær glad!

16
jan

Hjemmelavet mayonnaise

   Skrevet af: colitisramt   i Tilbehør

Til 3 dl. mayonnaise:

3 dl. raspsolie (af god kvalitet)

2 past. æggeblommer

1-2 spsk. citronsaft

1-4 tsk. sennep uden sukker og gluten (f.eks. Bæhnkes “Arffmanns sennep)

Alle ingredienser skal være rumstemparerede.

Pisk æggeblommerne, og pisk herefter olien i langsomt. Herefter smag sættes med citronsaft og sennep, til det har den smag du ønsker.

Mayonnaise

15
jan

Uge 1 - 8. januar - 15. januar 2011

   Skrevet af: colitisramt   i Diæt forløb

Ja, herfra starter så selve ‘dagbogen’ over mit diæt forsøg.

Mit håb er at der vil være nogle der kan finde inspiration på denne side, enten ved det jeg fortæller her, eller måske ved nogle af de kommentarer eller input andre kommer med.
Desuden er dette også en dagbog for min egen skyld, så jeg nemmere kan gå tilbage og se om jeg føler der har været fremskridt.

Lørdag aften d. 8, efter et lille ‘ekstrem-puls’ anfald fredag aften, tog manden skeen i den anden hånd, og sagde, NU starter vi den diæt!

Jeg var mildest talt ikke hooked på ideen. Jeg der elsker tærter, og langtidshævet brød, bagt på mit dejlige, økologiske mel, mælkedesserter, ost - ja i det hele taget MAD!

Men han gik i gang med at lave en dessert og og noget mad efter SCD diæten, og så var vi i gang. Søndag blev der snydt med en kartoffel og en øl, men siden da har jeg ikke snydt en eneste gang.

Mandag til torsdag har jeg haft de vildeste sukker-abstinenser, hovedpine og bare haft det SKIDT. Jeg følte mig hele tiden sulten! Torsdag blev jeg syg, ondt i halsen og nys og kløen i næsen og nu ligger jeg med en forkølelse.

Men siden fredag har jeg ikke haft sult-følelsen eller hovedpinen. Og her lørdag og søndag har jeg kunnet stå op med det samme vækkeuret ringede klokken 7.30. (Normalt starter det med at ringe klokken 7.30, og det bliver det ved med indtil klokken 9-10 stykker, hvor jeg endelig vågner ordentlig op af dvalen.)

Det kan sagtens være tilfældigt, det er alt for tidlig at konkludere på noget.

Ugen er gået med at eksperimentere lidt med SCD mad, det er jo helt nyt og jeg der hader at stå i et køkken i hverdagen, skal pludselig bruge mere energi på madlavning.

Det er dog gået nemmere end først antaget.

Det er blevet til kylling og laks, med ovnstegte rodfrugter, salat, avocado til aftensmaden.

Til frokost har vi lavet tunsalat, bestående af tun, hjemmelavet mayonnaise, purløg, hvidløg og lidt salt og peber. Til det salat, stykker af agurk, tomater, revet gulerod og æble.

Om morgenen har vi også fået æg, på forskellige måder, sammen med tun-salaten og grøntsager. Dertil te. Nogle dage tynd kaffe (med honning).

De første par dage hvor sukker (sult) trangen var stærk, fik vi en stor skål frugtsalat om aftenen, eller en æbledessert, med kanel og honning, eller smoothies.

Det kører jo alt sammen over den samme læst, men ideen er at vi hver uge prøver nogle nye opskrifter af, så vi ikke går døde i altid at få det samme.

Jeg har fundet en opskrift på hvordan man selv laver bacon, det vil jeg prøve ved lejlighed. :-D

Så opsummeringen på første uge, er at det er gået bedre end forventet!

Den sværeste udfordring bliver når vi bliver inviteret ud…. den gruer jeg lidt for…